Kims Kiosk Skateshop

Gennem skateboardkultur bygger vi fællesskaber og giver børn og unge et sted at høre til.

SKATEKLUB HORSENS

Bliv en del af et unikt skateboardfællesskab med plads til alle i Horsens. Uanset niveau, alder, køn eller baggrund er du velkommen i skateklubben. Er du ny, hjælper vi dig godt i gang. Er du øvet, tilbyder vi et stærkt fællesskab med andre skatere og masser af gode sessions.

Vi mødes tirsdag og onsdag i Horsens Skatehal

TILMELD HOLD HER

Mere om Kims Kiosk Skateshop

Du er kommet til en specialiseret skateboard butik, som også huser en fysisk butik i både Kolding og Grindsted midtby. Vi ønsker at sælge kvalitetsprodukter til alle skatere uanset niveau lige fra nybegynder skateboards til custom made boards. Udover en udstyrsbutik, er vi også en vidensbank, event afvikler, kulturskaber og har til mål at bidrage til skateboard fællesskabet i Danmark gennem bl.a. skateboard camps, video projekter, skateboard konkurrencer, ungdomsklub og meget mere...

Der er én ultimativ grund til at vi driver Kims Kiosk Skateshop, Batiste Co. Skateboard, Celebrate Skateboarding og det er fordi vi BRÆNDER for skateboarding mere end noget andet!

Vi SES! i Kims Kiosk Brostræde 2 Kolding, Borgergade 2 Grindsted, Juelsminde Natur Legepark, eller i skateparkerne rundt i Danmark, hvor vi også altid har mange ting med i pop-up shoppen, som du kan købe her og nu eller kigge nærmere på....

Din lokale skatebutik i Kolding

Mere end bare en butik – vi vil skabe skateboardkultur gennem fællesskab og læring

Kims Kiosk Skateshop er en specialiseret skateboardbutik i Kolding. Du finder os på Klostergade 17B, 6000 Kolding, centralt i byen og tæt på Kolding Skatepark i Klosterparken.

For os er en skateshop mere end et sted, hvor man køber skateboardudstyr. Vi brænder for skateboardkulturen og ønsker at gøre det nemmere for både børn, unge og voksne at komme godt i gang med skateboarding.

I butikken finder du et bredt udvalg af skateboards, decks, trucks, hjul, sikkerhedsudstyr, streetwear og tilbehør til både børn, begyndere og erfarne skatere. Vi udvælger vores sortiment med fokus på kvalitet, funktion og en god oplevelse på skateboardet.

Et godt skateboard gør en forskel

Især når børn skal have deres første skateboard, betyder kvaliteten mere, end man måske umiddelbart tror. Mange billige skateboards fra ikke-specialiserede butikker kan være svære at styre, have hjul, der ruller dårligt, eller komponenter, der ikke fungerer optimalt sammen. Det kan gøre det unødigt svært at lære at skate.

Et godt skateboard skal rulle ordentligt, reagere på bevægelserne og passe til den person, der skal bruge det. Derfor hjælper vi gerne med at finde det rigtige skateboard og den rigtige størrelse – uanset om det er det allerførste board, eller en erfaren skater skal have nye dele.

Når du køber skateboardudstyr hos Kims Kiosk Skateshop, får du produkter, som vi selv kan stå inde for.

Personlig rådgivning og tryghed i dit køb

Du behøver ikke vide noget om skateboards, før du kommer ind til os. Der findes ingen dumme spørgsmål, og vi hjælper gerne med alt fra valg af det første skateboard til trucks, hjul, kuglelejer og sikkerhedsudstyr.

Du kan handle direkte i vores webshop eller besøge vores fysiske butik på:

Kims Kiosk Skateshop
Klostergade 17B
6000 Kolding
Tæt på Kolding Skatepark i Klosterparken

Har du spørgsmål til produkter eller skateboardudstyr, kan du kontakte os på kontakt@kimskiosk-skateshop.dk eller telefon 40 46 40 22.

I butikken tager vi imod MobilePay og betaling med kort.

Tjek åbningstiderne inden dit besøg

Kims Kiosk er ikke en helt almindelig butik. Kim bruger også en stor del af sin tid ude i skateboardmiljøet, hvor han arbejder som klub- og eventansvarlig i Flip Kids Danmark.

Derfor anbefaler vi, at du tjekker vores aktuelle åbningstider på Facebook eller kontakter os, inden du kører hjemmefra.

Når butikken er åben, er du altid velkommen til at kigge forbi – også hvis du bare vil se udvalget, stille spørgsmål eller have en snak om skateboarding.

Vi fører blandt andet skateboards, decks, trucks, hjul, sikkerhedsudstyr, streetwear og forskellige skate-gadgets. Du finder også vores egne brands Kims Kiosk, Celebrate Skateboarding og NiceTry Kids, samt et udvalg af kendte skatemærker.

Fra skateshop til skateklub

Har du eller dit barn lyst til at lære at skate, blive en del af en lokal skateklub eller deltage i skateboardaktiviteter, foregår dette gennem Flip Kids Danmark.

Flip Kids Danmark er en non-profit organisation, som driver skateboardklubber og skaber aktiviteter og fællesskaber omkring skateboarding for børn og unge.

På www.flipkids.dk kan du blandt andet:

  • tilmelde dig en prøvetime
  • finde og tilmelde dig skateboardhold
  • tilmelde dig events
  • finde og booke skateboardcamps

Kim arbejder som klub- og eventansvarlig i Flip Kids Danmark og er involveret i både undervisning, klubaktiviteter, camps og events. Har du spørgsmål om at komme i gang, finde det rigtige hold eller deltage i en aktivitet, er du altid velkommen til at kontakte Kim.

Skateboarding er mere end en sport

Kims Kiosk Skateshop ejes af Kim og Sanne Batiste og udspringer af mange års engagement i dansk skateboarding.

Siden 2015 har Kim arbejdet med skateboardundervisning, skatecamps, workshops, events og konkurrencer. Det betyder, at vores viden ikke kun kommer fra produkter på en hylde, men fra mange års praktisk erfaring med skateboarding og med at hjælpe nye skatere godt i gang.

For os hænger skateboarding, fællesskab og læring tæt sammen. Kims Kiosk Skateshop står for skateboardudstyr og personlig rådgivning, mens skateboardklubber, undervisning, camps og events drives gennem den non-profit organisation Flip Kids Danmark.

Kig forbi Kims Kiosk Skateshop på Klostergade 17B i Kolding, tæt på Kolding Skatepark – eller besøg www.flipkids.dk, hvis du vil finde en prøvetime, et skateboardhold, en camp eller et kommende event.

Kim Batiste

Ejer og skaber af Kims Kiosk Skateshop, Batiste Co. Skateboards og Celebrate Skateboarding.

Kim er født i Aarhus i 1984 og begyndte at skate som 12-årig. I 2001 blev han en del af Manual Skate Crew i Aarhus, hvor han blandt andet blev kendt for sine kickflips, sit brede smil og Independent-logoet. Gennem årene har skateboardet bragt ham på skate tours i flere lande, og senere har han også fået en stor passion for at filme og dokumentere skateboarding.

I dag bor Kim med sin familie nær Billund og arbejder på fuld tid med skateboarding. Han driver Kims Kiosk Skateshop i Kolding og arbejder som klub- og eventansvarlig i non-profit organisationen Flip Kids Danmark, hvor han er med til at skabe skateboardklubber, undervisning, events og camps for børn og unge.

For Kim handler skateboarding om meget mere end tricks. Det handler om kultur, fællesskab, kreativitet og glæden ved at give skateboarding videre til nye generationer.

Kontakt Kim på 40 46 40 22, hvis du er interesseret i et skateboardevent, en workshop eller anden skateboardaktivitet.

Kontakt